Foredrag
Simi Jans personlighed og engagement smitter af på hendes foredrag, og hun formår at holde fast i sit publikum uanset om det er et bibliotek, et mindre firma eller et stort event, der skal slutte på en high. For selvom emnerne er alvorlige, er der altid plads til humor og latter.
Simi Jan er et festfyrværkeri af hard-core informationer, små og store historier vævet sammen på den mest tryllebindende måde. Og fortalt med humor, kærlighed og selvironi.
Simi Jan beretter med stor indlevelse og empati historier om nogle af de mest sårbare mennesker fra nogle af de mest udsatte områder i verden. Og det skinner også igennem i hendes foredrag, hvor hun med sin sprudlende energi og humor ærligt deler anekdoter og historier fra den store verden, hvor krig og kærlighed går hånd i hånd.
Publikum kommer helt ind under huden på den garvede historiefortæller, der også deler generøst ud af sine personlige valg, fravalg og dilemmaer.
Foredrag
I morgen er ikke en garanti
Simi Jan sætter verden under lup, og deler ærligt og indsigtsfuldt ud af alt det hun gennem sine rejser har lært om livet, døden og alt det midt imellem.
Gennem sine erfaringer om tro, håb, krig, mod og kærlighed, væver hun på den mest tryllebindende måde den store verden sammen med andedammen.
Det er oftest i modgang og kriser at vi får nye indsigter og udvikler os mest som mennesker. Det har Simi Jan i høj grad selv oplevet og hun deler generøst ud af sine egne erfaringer som har formet hende som menneske. Med sprudlende energi og humor tager hun jer med på en berigende rejse.
Glæd dig til et tankevækkende og inspirerende foredrag om at leve livet til det fulde, for tiden er vores vigtigste valuta. Og i morgen er ikke en garanti.
Foredrag
På job i verdens brændpunkter
Simi jan tager jer med bag kameraerne og giver et unikt og underholdende indblik i livet på frontlinjen. Gennem sprudlende energi og humor deler hun ærligt anekdoter og historier fra den store verden, hvor krig og kærlighed går hånd i hånd.
Hun har mærket en grænselæs gæstfrihed midt i verdens brændpunkter – og mødet med det ukendte har givet hende vigtige livsindsigter om livet, døden og alt det midt imellem.
Simi Jan deler generøst ud af sine personlige valg, fravalg og dilemmaer – om hvordan hun fx stod midt i historieskrivningen, da Kabul faldt i 2021, mens hendes søn fejrede fødselsdagsfest i Danmark.
Simi Jan er et festfyrværkeri af hard core information, små og store historier vævet sammen på den mest tryllebindende måde. Og fortalt med humor, kærlighed og selvironi.
Foredrag
Da Taliban tog magten
- En barsk beretning fra frontlinjen
Den dag Taliban indtog Kabul i august 2021, tonede Simi Jan frem på de danske tv-skærme, direkte fra Kabul, for at berette om verdenshistorien. Hun var samme dag landet i Kabul med det sidste fly, inden alle kommercielle fly blev indstillet. For da mange begyndte at flygte, pakkede hun sine ting og tog af sted. Og rejste fra sin søns syvårs fødselsdagsfest ind i orkanens øje.
De kommende dage var hun som en af få internationale journalister – og den eneste danske – helt tæt på de kaotiske evakueringsscener ved lufthavnen, hvor tusindvis af desperate kvinder, mænd og børn forsøgte at flygte. Hun mødte traumatiserede børn, der var blevet væk fra deres forældre. Kvinder, der frygtede for deres liv og mænd i gråd.
Simi Jan blev senere selv evakueret i et amerikansk transportfly sammen med flere hundrede afghanere. Blot et døgn inden et stort selvmordsangreb dræbte mindst 182 mennesker, heriblandt 13 amerikanske marinesoldater, netop der, hvor hun havde befundet sig hver dag.
Simi Jan har skrevet en bog om sine oplevelser. ”Kære Kabul” er en sårbar og dybt personlig beretning om at ramme bunden og komme op igen – alt det er en del af foredraget, hvor I kan høre Simis barske og personlige beretning fra frontlinjen.
Foredrag
Mellemøstens myriade af konflikter og kontraster
Krige og konflikter har i årtier hærget i Mellemøsten, og senest har krigen mellem Israel og Hamas kostet flere tusinde menneskeliv. Det er en krig, der har tråde til hele verden – og som kan ende i en storkrig. Men hvad er op og ned, og hvilke magtkampe udspiller sig i skyggen?
Simi Jan har i årevis rapporteret fra Mellemøsten og har dækket alt fra Gaddafis død i Libyen til den blodige krig i Gaza i 2014. Hun har stået midt i protesterne i Cairo, mødt desperationen i flygtningelejre, set tyrkiske kampvogne rykke ind i Syrien og dækket terrorangreb i flere lande.
Hun har også rejst rundt i det ellers lukkede Iran, der spiller en afgørende rolle gennem sin støtte til det syriske regime, Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon. I efteråret 2023 dækkede Simi Jan krigen mellem Israel og Hamas fra netop Libanon.
I dette foredrag tager Simi Jan jer med ind bag nyhedsoverskrifterne til en fascinerende og kontrastfuld verden gennem personlige oplevelser og iagttagelser, men også med en stor portion perspektiv og indblik i Mellemøstens dynamikker.
Simi Jan forsøger at binde trådene sammen i det mange facetterede Mellemøsten om alt fra magtkampene til myriaden af komplekse alliancer og USA´s rolle. For Mellemøsten er slagmark for global politik, men også et sted med en rig historie, stolte traditioner og grænseløs gæstfrihed.
Foredrag
Kære ung, forfølg dine drømme
– især målrettet ungdomsuddannelser
Simi Jans personlige rejse er en fortælling om at forfølge sine drømme og ikke lade sig slå ud af afslag, nej´er og alle de forhindringer og udfordringer, livet er fyldt med. Simi drømte om at blive journalist allerede i syvende klasse, men da hun havde fået sin drømmeuddannelse, var der ingen i den danske mediebranche, som ville ansætte hende. Men hun gav ikke op.
Simi tager eleverne med på en dannelsesrejse med fokus på karriere og livsmål. Gennem sin egen personlige historie gør hun det nærværende og konkret for de unge, og de får indsigt i, hvad mod og livsvalg kan lede til. Simi fortæller om at turde springe ud i livet, om drømme, der ikke er for store, og om omveje, der blot er en del af livets rejse.
Med godt humør inspirerer hun eleverne og giver dem en fortælling, de kan spejle sig i uden at føle sig forkerte, for Simi møder dem i øjenhøjde og viser sin egen sårbarhed og usikkerhed undervejs.
Foredraget er særligt velegnet til unge og studerende, men henvender sig bredt til alle, der har interesse i at høre en inspirerende fortælling om mod, robusthed, vedholdenhed og troen på sig selv.
Noget af det allervigtigste vores elever fik med hjem fra foredraget var en fortælling om, at selvom vejen måske bliver lidt kringlet, så kan man sagtens blive til noget og få et godt liv.
Kæmpe tak til Simi for besøget."
Foredrag
Spring ud i livet
Et foredrag om at tage ejerskab over sit liv og styre efter at udleve sine drømme.
I dette foredrag fortæller Simi Jan, hvordan hun tog ejerskab over sit eget liv og udlevede sine drømme. Budskabet er, at vi alle kan, hvis vi virkelig vil. Det var ikke nemt at blive korrespondent, og selvom Simi Jan ikke fik noget foræret, så gav hun aldrig op.
Da Simi Jan lige var blevet journalist stod arbejdsgiverne langt fra i kø, og da hun endelig fik sig et job, sagde hun hurtigt selv farvel til fast indtjening, feriepenge og pensionsopsparing for at rejse ud i verden og rapportere.
Mange var forundrede og mente ikke, at det var en god ide. Men Simi Jan var stædig. Hun solgte lejligheden med alle sine møbler i og flyttede til Pakistan og senere Afghanistan. Det var et sats – og et eventyr. Det var sjovt, men også grænseoverskridende og til tider hårdt. Men mest af alt lærerigt og givende.
Oplev et morsomt og tankevækkende foredrag om en humørfyldt kvinde, der tog en chance, også selvom den var usikker. Simi Jan motiverer sine tilhørere til det samme med et glimt i øjet og et kærligt spark.
Foredrag
Iran indefra
Simi Jan tager jer med bag overskrifterne – til et Iran, der er kontrastfuldt, overraskende og gæstfrit. For bag de negative nyhedsoverskrifter som atomaftale, fundamentalister og en konflikt med USA, er der et kontrastfuldt land, hvor nogle råber ”død over USA”, mens andre elsker USA. Dine fordomme vil blive udfordret.
Simi har rapporteret fra Iran adskillige gange siden 2006 og har gennem årene mødt helt almindelige iranere. I Januar 2020 var hun den eneste skandinaviske journalist i Iran for at dække krisen mellem USA og Iran efter en iransk general blev dræbt af amerikanerne – og hun var også på ulykkesstedet efter flystyrtet, der dræbte 176 mennesker.
Kom og hør alle de historier, I ikke får på TV, og bliv klogere på et land rig på historie og historier.
Foredrag
Skræddersyet foredrag
Simi Jan er en alsidig foredragsholder med ekspertise i at tilpasse sine foredrag til forskellige arrangementer og målgrupper. Hun tilbyder skræddersyede foredrag, der passer perfekt til netop dit arrangement.
- Simi kan tage jer med bag skærmen og ind på redaktionen for at vise, hvordan nyheder bliver til.
- Hun kan belyse emnet kvinder i Mellemøsten med forbindelser til Danmark og de udfordringer, der er knyttet til æresrelaterede spørgsmål.
- For firmaer, der arbejder flerkulturelt, kan Simi levere indsigtsfulde foredrag om kulturforståelse eller -misforståelse.
- Hvis dine medarbejdere skal udstationeres i Mellemøsten, kan Simi rådgive om sikkerhed og give råd om ‘do’s and dont’s’ for at sikre deres velfærd og succes i regionen.
- Uanset dit arrangements formål og målgruppe kan Simi Jan tilbyde en skræddersyet og engagerende præsentation, der vil give deltagerne en dybere forståelse af de pågældende emner
Flere har spurgt, hvornår kommer hun igen. En deltager, som har set rigtig mange foredrag i sit liv, sagde, at dette var et af de bedste, hun nogensinde havde set.
Simi gav sig tid til at høre på spørgsmål, og alle gik derfra med en god oplevelse, men også påvirket af scenarierne i Iran og Afghanistan, som Simi havde fortalt om. Vi ville absolut overveje Simi en anden gang og kan anbefale hende til andre.
Deltagerne på konferencen var især historieundervisere og lærerstuderende. Fra deltagernes feedback bruges ord som vildt dygtig formidler, fængende, super spændende, sjovt og brugbart, meget informativt, tankevækkende, understregede vigtigheden af kildekritik, inspirerende, alle burde høre det!